Du er her

Vindplader

Vindplader skal sikre mod brandsprædning, mindske gennemblæsning af isolering og sikre en fast ventilationspalte mellem isolering og undertag.

Først laves en plade med en højde på mindst 300 mm og en bredde svarende til afstanden mellem spærsiderne. På den ene side fastskrues 30 mm afstandslister eller klodser for at sikre afstanden til undertaget. På den anden side fastskrues lister langs kanten. Disse skal senere anvendes til fastgøre vindpladen til bjælkesiden.

Bunden af pladen og fastgørelseslisterne skæres i smig, således at der opnås en tættere samling til murværket ved tagfoden.

Figuren nedenfor viser vindpladen monteret mellem spærene.
Vindbræt

Vindpladen fuges mod murværk og spærsider med en fleksibel byggefuge, der kan modstå store temperatursvingninger.