Du er her

Loftlem

Loftlem

For at lave en optimal efterisolering af en tagetage er det også vigtigt at planlægge udførelsen af de mindre detaljer som fx loftlemmen. Der vil normalt kunne opnås en stor varmebesparelse og forbedreret termisk komfort ved at udskifte en ældre løstsiddende og dårligt isoleret loftlem med en ny.

Montering af ny loftlem
Det er vigtigt, at den nye loftlem er med en mekanisk lukkemekanisme og fleksible tætningslister, der sikre lufttætheden i blæsevejr. Loftlemme skal ved udskiftning i følge Bygningsreglementet have en U-værdi, der er mindre end 1,65 W/m²K svarende til ca. 15-20 mm isolering. Det anbefales dog at anvende loftlemme med en betydelig større isoleringstykkelse (over 50 mm) og evt. et produkt, der anvender en ekstra øvre lem fastgjort over foldestigen.

Nyere loftlem med stige
Nyere loftlemme med en fastmonteret foldestige åbner nedad og kan dermed ikke suges op i blæsevejr. Det skal dog alligevel sikres, at der er en lufttæt samling hele vejen rundt.

Renovering af løstsiddende loftlem
Ældre loftlemme ligger normalt løst på en træramme og skal skubbes op i tagrummet for at få adgang. I blæsevejr vil denne type loftlemme ofte kunne suges op på grund af undertryk i tagrummet. Det skal sikres, at disse ældre loftlemme har en lufttæt samling hele vejen rundt og en mekanisk lukkeanordning, der sikre en let tryk på tætningslisten. Samlingen kan fx udføres med en blød gummiliste. Hvis loftlemmen kun har et tyndt lag isolering kan der efterisoleres med endnu et lag isolering på fx 50 mm, der fastgøres til den eksisterende.

Få teksten læst op

Få teksten læst op: